CADO starter i Norge
Det danske legepladsfirma CADO, er med åbningen af en norsk afdeling, nu repræsenteret i hele Skandinavien.
”Det er med stor glæde og store forventninger, vi nu træder ind på det norske marked,” fortæller adm. direktør i CADO A/S, Carsten Jørgensen, og fortsætter: ”med åbningen af den norske afdeling, følger vi vores strategi, om at kunne servicere vores kunder og samarbejdspartnere med vores skandinaviske agenturer på lege-, sports- og bevægelsesmiljøer.”
Den daglige leder og partner i den norske afdeling, Bernhard Lie, er ikke hvem-som-helst i den norske legepladsbranche. Bernhard Lie har med sit firma Gartner Lie, gennem en lang årrække og med stor succes designet unikke legepladser i Oslo-området, primært med naturtemalegepladser fra den tyske producent Spielart. ”Jeg glæder mig meget til at introducere CADO i Norge, og ikke mindst kunderne for de mange spændende produkter til leg og bevægelse,” informerer Bernhard Lie og supplerer: ”Specielt forventer jeg et stort marked i det urbane byrum med bæredygtige produkter i rustfrit stål fra hollandske IJslander, der allerede nu er en stor succes i både Danmark og Sverige.”
Det officielle startskud var den 10. og 11. november, da Bernhard Lie, Carsten Jørgensen og Mia Finsen, med det nye CADO Norge, deltog på en stor messe for landskabsarkitekter og anlægsgartnere i Oslo. ”Vi var meget spændte på modtagelsen af CADO og vores produktprogram,” udtaler Carsten Jørgensen og fortsætter med et stort smil: “Det gik over al forventning. Vores store stand summede af beslutningstagere under hele messen. Vi er simpelthen overvældet over den interesse vi fik på messen, og glæder os over, at vores strategi og produktudvalg passer perfekt ind på det norske marked.”
”Og jeg og mit team glæder os til at holde en masse spændende kundemøder i den næste tid,” slutter en glad Bernhard Lie.
For yderligere information kan du kontakte:
Søren Andersen
+ 45 6013 5920
sa@cado.dk
CADO er en danskejet virksomhed med hovedsæde i Køge. CADO designer og leverer legeplads-, sport- og bevægelsesprojekter og uderum med professionel og kompetent rådgivning, høj service, unikke produkter og præcis levering nu i Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden er etableret i 2009 og har siden starten haft fokus på at være den førende samarbejdspartner inden for design af uderum.